Uddannede indvandrerkvinder får job på næsten samme niveau som deres danske medsøstre.
31 procent af danske, uddannede kvinder er lønmodtager på mellemniveau. Det samme gælder for 28 procent af indvandrerkvinderne med dansk uddannelse. Lønmodtagere på mellemniveau er for eksempel laboranter og sygeplejersker.
Andel indvandrerkvinder og danske kvinder i job på forskellige niveauer
Note: Figuren viser andelen af indvandrerkvinder og danske kvinder med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i job på forskellige niveauer i 2008. Personerne er i alderen fra 30-64 år. Indvandrerkvinder dækker over indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som har været i landet i over 3 år.
Kilde: Danmarks Statistik (Integrationsministeriets udlændingedatabase) og Arbejdsmarkedsstyrelsens beregninger.
Tallene overrasker ikke Hans Lassen, der er direktør i konsulentfirmaet Sisyfos og har forsket i integration.
”De føjer sig til en lang række af tal fra de senere år, som dokumenterer, at integrationen er en succes på det danske arbejdsmarked,” siger han.
Forfatter og foredragsholder, Lars Olsen, der i mange år har beskæftiget sig med integration og uddannelse, mener, at tallene er udtryk for en glædelig udvikling.
”De dementerer den udbredte forestilling om diskrimination på arbejdsmarkedet. Det er tydeligvis ikke tilfældet, når det drejer sig om job med kompetencegivende uddannelse,” siger han.
Lidt færre ledere
Blandt gruppen af kvinder, der arbejder på topniveau, er der en mindre forskel på indvandrerne og danskerne. 20 procent af kvindelige danskere med uddannelse arbejder som topleder eller lønmodtager på højeste niveau, mens der er tale om 15 procent af indvandrerkvinderne.
”Tallene tyder på, at uddannede indvandrerkvinder i lidt mindre grad end deres danske medsøstre har ledende stillinger. Måske fordi sammensætningen er anderledes end blandt de danske kvinder – for eksempel flere unge,” siger Lars Olsen.
De seneste års uddannelsesfremgang blandt indvandrerkvinder er ifølge ham bemærkelsesværdig og har givetvis flere årsager.
”For det første har kvinderne erkendt betydningen af uddannelse som vej til selvstændighed og social mobilitet. For det andet ser vi både blandt danskere og indvandrere, at kvinderne klarer sig bedre i uddannelsessystemet end mændene. Endelig spiller det ind, at stramningerne af reglerne om familiesammenføring har givet mange kvinder ro til at gøre deres uddannelse færdig,” forklarer Lars Olsen.
Fokus på uddannelse og job
Hans Lassen peger på, at nøglen til indvandrerkvindernes succes er, at de i høj grad orienterer sig mod både uddannelse og job.
”Den store majoritet af de ikke-vestlige kvinder i Danmark i dag er meget fokuseret på, at uddannelse er vejen frem. Samtidig er de også meget målrettede og ambitiøse i forhold til spørgsmålet om, hvad uddannelsen jobmæssigt skal bruges til bagefter,” forklarer han.
Han tilføjer desuden, at tallene viser, at indvandrerkvinder kan være med til at øge arbejdsudbuddet på alle niveauer på arbejdsmarkedet.
