300.000. Så mange mennesker i den arbejdsdygtige alder blev varigt forsørget af det offentlige i 2009. Størstedelen af dem, nemlig knap 240.000, er førtidspensionister. Resten er i fleksjob eller på ledighedsydelse.
Antallet satte dermed rekord i 2009 og har været konstant stigende de sidste fem år.
Antal varigt forsørgede, 16-64 år
Note: Varigt forsørgede omfatter fuldtidspersoner i alderen 16-64 år på førtidspension, ledighedsydelse eller i fleksjob.
Kilde: Jobindsats.dk
En stor del af førtidspensionisterne får tilkendt førtidspension, fordi de har en psykisk lidelse. I slutningen af 2009 gjaldt dette for over halvdelen af de nye førtidspensionister.
Ifølge Lene Falgaard Eplov, overlæge ved Psykiatrisk Center Ballerup, har det kæmpe store menneskelige konsekvenser, at så mange sendes på førtidspension på grund af psykiske lidelser.
”Mennesker med psykiske lidelser, der har en arbejdsevne, vil faktisk gerne ud og arbejde. Arbejdet øger i høj grad deres livskvalitet, og i nogle tilfælde kan psykiske lidelser som angst og depression afhjælpes ved, at den syge bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Men der sker det, at de kommer ind i et system, hvor der ikke er plads til, at de som psykisk syge kan bidrage til samfundet,” siger hun.
Hurtig og professionel indsats
Lene Falgaard Eplov peger på, at et nyt studie viser, at samfundet kan undgå mange førtidspensioner og spare rigtig mange penge, hvis man giver de angst- og depressionsramte en langt hurtigere og mere professionel indsats.
Ifølge hende er problemet blandt andet, at langt størstedelen af gruppen kun får hjælp fra deres praktiserende læge.
”Man bør ikke overlade diagnosticering og behandling af angst- og depressionsramte til den praktiserende læge alene. Der er i høj grad brug for at forbedre samarbejdet mellem almen praksis og det psykiatriske behandlingssystem, så den praktiserende læge bliver understøttet via et systematisk samarbejde med speciallæger i psykiatri, psykologer og psykiatriske sygeplejersker,” siger Lene Falgaard Eplov.
Som det er i dag, får angst- og depressionsramte ifølge hende ikke den rette behandling.
”Det er paradoksalt, når der findes evidens for hvilke behandlinger, der virker. Men uden den rette behandling, har gruppen svært ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet,” siger hun.
Derudover peger Lene Falgaard Eplov på, at de nuværende indsatser for gruppen i højere grad skal tilrettelægges i forhold til den enkeltes situation.
”Indsatserne for mennesker med psykiske lidelser skal tilpasses den enkeltes sygdomsforløb. For eksempel er det ikke sikkert, at en person kan modtage aktiveringstilbud i starten af sygdomsforløbet, men aktivering kan meget vel være gavnligt længere henne i forløbet,” siger hun.
