I 2009 kunne en nyfødt forvente at blive knap 79 år. Det er næsten tre år mere end en nyfødt i 1998. Den forventede levealder er altså steget med knap tre år siden 1998.
Stigninger i levetiden er en af årsagerne til, at man med velfærdsaftalen i 2006 besluttede gradvist at hæve efterløns- og folkepensionsalder. I fremtiden vil aldersgrænserne følge levealderen. Det betyder, at de fleste skal blive længere på arbejdsmarkedet.
De seneste ti års udvikling har imidlertid været lige omvendt for de mennesker, der får tilkendt førtidspension.
Siden 1998 er gennemsnitsalderen for nye førtidspensionister faldet med mere end to år, fra godt 48 år til knap 46 år. Afstanden mellem førtidspensionsalder og levealder er dermed steget med omkring fem år siden 1998.
Middellevetid og gennemsnitsalder ved nytilkendelse af førtidspension
Note: Ansøgningsalder er sat lig tilkendelsesalder for førtidspension. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i kommunerne var 2,1 måned i 2008. 2009-tallet er baseret på årets 4 kvartaler. Det endelig årstal kan blive justeret marginalt. Middellevealderen er beregnet som gennemsnittet af middellevealderen for mænd og kvinder.
Kilde: Danmarks Statistik og Den Sociale Ankestyrelse.
Jon Kvist, der er professor ved Syddansk Universitet, forsker blandt andet i social sikring. Han ser store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger ved den faldende tilkendelsesalder for førtidspension.
”Det er trist for de mennesker, der ender tidligt på førtidspension, fordi de skal gå passive en stor del af deres liv – og det ønsker langt de færreste. Samtidig er det meget dyrt for samfundet,” siger han.
Ifølge Jon Kvist bør ændrede sygdomsmønstre føre til, at man genovervejer reglerne for førtidspension.
”Tidligere var førtidspensionen noget, der blev givet til fysisk nedslidte tæt på pensionsalderen – altså personer med meget lille chance for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor gav det god mening, at førtidspension altid var en permanent ydelse,” siger han.
I dag skyldes flere og flere førtidspensioner psykiske lidelser, og mange pensioner tilkendes til helt unge mennesker. Derfor mener Jon Kvist, at situationen er en anden:
”Det er på ingen måde udelukket, at en 25-årig med depression kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor bør man overveje, om førtidspensionen fremover skal være permanent for de unge,” siger han.
