Der er tilsyneladende ingen berøringsangst i jobcentrene, når det gælder aktive tilbud til indvandrerkvinder. Arbejdsmarkedsparate indvandrerkvinder på kontanthjælp modtager nemlig aktive tilbud i samme omfang som danske kvinder.
Begge grupper er – i gennemsnit – i et aktivt tilbud i godt en tredjedel af den tid, de er ledige.
Aktiveringsgrad for kvinder på kontant- og starthjælp, 2009
Note: Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Ikke-vestlige omfatter både indvandrere og efterkommere.
Kilde: Jobindsats.dk
Lars Skipper, lektor på Handelshøjskolen i Århus, mener, at tallene er helt efter bogen.”Kommunerne skulle gerne overholde lovgivningen. Og da loven ikke skelner mellem danskere og indvandrere, bør indsatsen være den samme. Det er glædeligt, at det også er sådan, det forholder sig i praksis,” siger han.
I nogle kommuner er ikke-vestlige kvinder rent faktisk oftere i aktive tilbud end danske kvinder. Det gælder blandt andet i København, hvor aktiveringsgraden for ikke-vestlige kvinder er 41 procent, mens den for danske kvinder er 37 procent.
Kontorchef Jan Rix Rasmussen fra Københavns Kommune har ansvaret for driften af kommunens jobcentre. For ham bekræfter tallene den opfattelse, de i forvejen havde i kommunen.
”Vi kender myten om de passive indvandrerkvinder fra den brede offentlighed. Men internt i jobcentret har vi ikke været i tvivl om, at det netop var en myte,” siger han.
Jan Rix Rasmussen fortæller, at kommunen i den politiske aftale om beskæftigelsespolitikken for 2009 satte særligt fokus på indsatsen i forhold til indvandrere – blandt andet ved en fremrykket indsats.
”Vi har fremrykket indsatsen, men vi har også gjort en stor indsats for at sikre, at vores aktive tilbud matcher indvandrergruppens behov. Blandt andet er job-dansk – altså sprogkundskaber målrettet det at kunne passe et almindeligt job – et af de tilbud, vi giver,” siger Jan Rix Rasmussen.
