København skiller sig ud fra landets øvrige storbyer – Århus, Aalborg og Odense – ved, at langt færre borgere er på varig offentlig forsørgelse – som oftest førtidspension.
I København modtager omkring fire procent af befolkningen varig offentlig forsørgelse. I Aalborg er det godt seks procent, mens det i Odense og Århus er mere end otte procent.
Andel af befolkningen på offentlige forsørgelsesydelser, 2009
Note: 16-59-årige. Varige forsørgelsesydelser omfatter førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. Midlertidige ydelser omfatter a-dagpenge, kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering samt introduktionsydelse. Opgørelse på kommuneniveau. Pga. manglende data for 4. kvartal 2009, dækker opgørelsen for ydelsen sygedagpenge det rullende år 4. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009.
Kilde: Jobindsats.dk
Ifølge Jørgen Søndergaard, formand for den nu nedlagte Arbejdsmarkedskommission, er det et problem, at en stor del af befolkningen sendes på varige ydelser.
”Varige ydelser som for eksempel førtidspension skal kun tildeles i de situationer, hvor sagsbehandleren er sikker på, at arbejdsevnen aldrig vender tilbage. Undersøgelser på området viser klart, at nedsat arbejdsevne på et givent tidspunkt ikke er ensbetydende med, at man har nedsat arbejdsevne resten af livet,” siger Jørgen Søndergaard.
Ikke alle forsørgelsesydelser er varige. Nogle ydelser er midlertidige – meningen er, at man skal tilbage i arbejde. Midlertidige ydelser er for eksempel a-dagpenge og kontant- og starthjælp.
Ser man på varige og midlertidige ydelser under ét, er København den storby, hvor færrest er på offentlig forsørgelse, mens Odense er den by, hvor flest bliver forsørget af det offentlige.
Forskellig visitationspraksis
Tendensen til at give varige eller midlertidige ydelser er vidt forskellig fra by til by. I Århus gives næsten lige så ofte en varig ydelse som en midlertidig. I København gives kun varige ydelser halvt så ofte som midlertidige.
Når borgere uden arbejde modtager forskellige ydelser, alt efter om de bor i den ene eller den anden by, så ligger noget af forklaringen muligvis i visitationen. Det mener forskningsleder Eskil Heinesen fra AKF – Anvendt KommunalForskning.
”Kommunerne kan i et vist omfang visitere forskelligt. Nogle steder er der måske større tendens til at give en førtidspension end andre steder. I de kommuner vil der alt andet lige være flere på varige ydelser og færre på midlertidige ydelser. Derfor er det ofte relevant at se på alle ydelser under et, når man sammenligner kommuner,” siger han.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har – på baggrund af en analyse fra SFI og AKF – inddelt landets kommuner i 11 klynger. Kommuner i samme klynge er sammenlignelige, fordi de har ens rammevilkår. Det vil sige, at de har en række grundlæggende træk til fælles, som giver dem ens vilkår i beskæftigelsesindsatsen. Det er for eksempel kommunernes erhvervsstruktur og andelen af enlige forsørgere.
Alle landets fire store byer hører til i samme klynge – og er derfor sammenlignelige.
”Ideen med at tage højde for rammevilkårene er at gøre det muligt at måle forskelle i kommunernes jobindsats – herunder visitationen,” siger Eskil Heinesen.
