Kontant- og starthjælpsmodtagere, som har været ledige i over et halvt år, forbedrer ikke deres mulighed for at komme i job, når de bliver aktiveret mere via såkaldte kommunale projekter.
Det er f.eks. projekter, hvor den ledige smører madpakker til kommunale institutioner, vedligeholder parker og udfører intern service i kommunen.
Det viser evalueringen af forsøget ”Alle i gang”, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennemført.
Ifølge en af forskerne bag evalueringen, professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet, er det slående, at aktivering i kommunale projekter ikke påvirker lediges chance for at komme i job.
”Den type aktivering gør hverken fra eller til. De aktiverede ledige kommer ikke hurtigere i job,” siger han.
Alle i gang
I forsøget ”Alle i gang” var aktivering via kommunale projekter den form for aktivering, som hyppigst blev brugt.
I forsøget fik halvdelen af de langvarigt ledige (deltagergruppen) en ugentlig samtale i jobcentret gennem en periode på et halvt år, mens den anden halvdel (kontrolgruppen) fik den normale indsats.
Samtalerne resulterede i, at 30 procent af deltagergruppen i forsøget blev aktiveret via kommunale projekter, mens det samme gjaldt for omkring 20 procent af kontrolgruppen.
Andel i aktivering tre måneder efter forsøget ”Alle i gang” begyndte
Type aktivering | Deltagergruppe | Kontrol gruppe |
Kommunale projekter | 32,8 | 22,6 |
Øvrig aktivering | 15,8 | 15,7 |
Ialt | 48,6 | 38,3 |
Anm.: Kommunale projekter dækker over særlig tilrettelagte projekter og særlig tilrettelagt uddannelse. Af evalueringen fremgår det, at deltagergruppen er lidt mere aktiveret i perioden fra uge 3-32 efter forsøgets start. Tendensen fra uge 13, som er udvalgt her, går igen i alle ugerne fra 3-32.
Kilde: Kvantitativ evaluering af Alle i gang, M. Rosholm og M. Svarer, 2009.
Ifølge Michael Svarer er det svært at sige, hvorfor kommunerne aktiverer de ledige i kommunale projekter, selvom flere studier viser, at det ikke virker.
”Det kan ikke udelukkes, at den udbredte brug af denne aktiveringstype skyldes, at det kan være en god forretning for kommunerne,” siger Michael Svarer.
Koster samfundet dyrt
Ikke nok med at aktivering gennem kommunale projekter ikke forbedrer de langvarigt lediges mulighed for at få job. Det koster også samfundet dyrt.
Det samfundsøkonomiske tab var 8.700 kr. pr. ledig i deltagergruppen, som særligt blev aktiveret mere via kommunale projekter.
”Resultaterne viser, at det er penge ud af vinduet at aktivere langvarigt ledige via kommunale projekter,” siger Michael Svarer.
Om forsøget ”Alle i gang” |
I forsøget ”Alle i gang” er målgruppen kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end et halvt års ledighed bag sig. I gennemsnit har deltagerne i forsøget dog været ledige i næsten 4 år. I forsøget fik halvdelen af de langvarigt ledige (deltagergruppen) en ugentlig samtale i jobcentret gennem en periode på et halvt år, mens den anden halvdel (kontrolgruppen) fik den normale indsats. Evalueringen viser, at deltagergruppens intensive kontakt med sagsbehandlerne gør, at den ledige bliver aktiveret mere. Men den ekstra aktivering består kun af aktivering via kommunale projekter. Resultatet er, at deltagergruppen ikke kommer hurtigere i job end kontrolgruppen på trods af, at de er blevet aktiveret mere. Læs mere om forsøget på: www.ams.dk |
