Trods krisen holder udenlandske arbejdstagere ved

Nr. 23, 6. jan. 2010

På trods af økonomisk krise og stigende arbejdsløshed er antallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark stort set ikke faldet det seneste år. Derimod har arbejdstagerne skiftet branche. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

I oktober 2009 var der godt 38.000 udenlandske arbejdstagere i Danmark. Det er kun 1.000 færre end et år tidligere. Udlændinge ser dermed ud til at holde ved trods den økonomiske krise.

Antal udenlandske arbejdstagere i Danmark


Anm.: Figuren viser antallet af udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindtægt (minimum 1.000 kr. per måned fra samme virksomhed, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag) i Danmark fra januar 2008 til oktober 2009.
Kilde: Jobindsats.dk

Fra januar 2008 til januar 2009 steg antallet af udenlandske arbejdstagere ligefrem med omkring 4.000.

Det overrasker ikke Nikolaj Malchow-Møller, professor i økonomi ved Syddansk Univer­sitet, at antallet af udenlandske arbejds­tagere er stabilt over det seneste år.

”Udviklingen følger meget godt konjunkturerne og ledighedsudviklingen. Arbejdsløsheden er jo stigende men ikke tårnhøj i Danmark,” siger han.

Han peger på, at mange udlændinge har taget en mere permanent beslutning og måske bosat sig i Danmark.

”Der er en del omkostninger ved at starte på et arbejde i Danmark, og selvom man frygter at blive fyret, vil man typisk se tiden lidt an,” siger han.  

Søger nye brancher

Det sidste år har flere og flere udlændinge forladt brancher, hvor mange er blevet fyret. Det er f.eks. byggebranchen og industrien.  Derimod har flere udlændinge fået job i brancher, hvor der fortsat er mangel på arbejdskraft. Det gælder især branchen undervisning, sundhed og offentlig administration.

I byggebranchen er antallet af udenlandske arbejdstagere næsten halveret fra omkring 2.900 i oktober 2008 til 1.600 i oktober 2009.

”Byggebranchen er meget konjunkturfølsom. Det drastiske fald skyldes muligvis, at arbejdstagerne i høj grad har været udstationeret til konkrete opgaver,” siger Nikolaj Malchow-Møller.

I branchen undervisning, sundhed og offentlig administration er antallet af udenlandske arbejdstagere derimod steget med knap 1.200 personer.

Ifølge Nikolaj Malchow-Møller afspejler det muligvis, at regionerne, der har ansvaret for sygehusvæsenet, har arbejdet intenst på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og måske haft held med det.

Antal udenlandske arbejdstagere fordelt på brancher, oktober 2008 og 2009


Anm.: Figuren viser antallet af udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindtægt (minimum 1.000 kr. per måned fra samme virksomhed, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag) i Danmark fordelt på brancher. Modtager en person løn på minimum 1.000 kr. fra flere virksomheder/brancher indgår personen i opgørelsen i alle de pågældende brancher.
Kilde: Jobindsats.dk.

Buffer for arbejdskraftmangel

Nikolaj Malchow-Møller peger også på, at faldet i de konjunkturfølsomme brancher som f.eks. bygge og anlæg kan være udtryk for, at den udenlandske arbejdskraft kan bruges som en buffer i dansk økonomi.

”Den udenlandske arbejdskraft kan potentielt være med til at mindske dansk økonomis konjunkturfølsomhed, når udlændingene kommer i perioder med højkonjunktur, og tager hjem når det går nedad igen,” siger han.

Udenlandske arbejdstagere i Danmark

Antallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark omfatter tre grupper:

- Udenlandske borgere med opholdsbevis og som har et cpr.-nummer.
- Udenlandske borgere med aktive arbejdstilladelser. Personer fra de nye EU-lande skulle i overgangsperioden fra 1. maj 2004- 1. maj 2009 have arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Danmark. Fra 1. maj 2009 skal disse personer – på linje med andre udenlandske borgere – have et opholdsbevis til arbejde.
- Udenlandske arbejdstagere registreret i Registret af udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere (RUT). Det er f.eks. personer, der arbejder for udenlandske virksomheder som udfører opgaver i Danmark.

Følgende grupper indgår ikke i opgørelsen af udenlandsk arbejdskraft:

- Udenlandske borgere som har fået tildelt ophold før 2004.
- Indpendlere, dvs. udenlandske borgere med bopæl i udlandet f.eks. Tyskland, som arbejder i Danmark.
- Nordiske borgere. Personer fra de nordiske lande skal ikke have opholdsgrundlag i Danmark for at kunne arbejde.
- EU-borgere, der ikke har opholdsgrundlag. EU-borgere kan arbejde i Danmark i op til tre måneder uden opholdsgrundlag.
- Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke får udbetalt A-indkomst.