Mere end 80 procent af danskerne deltager på arbejdsmarkedet. På nær blandt de over 60-årige.
Danskerne deltager dermed oftere på arbejdsmarkedet end borgerne i de fleste andre OECD-lande. Sammenligner man den danske erhvervsdeltagelse med de tre lande i OECD, hvor erhvervsdeltagelsen er størst, ligger den danske erhvervsdeltagelse tæt på top tre for næsten alle aldersgrupper.
Ifølge den tidligere vismand professor Jan Rose Skaksen har den høje danske erhvervsdeltagelse været en forudsætning for finansiering af velfærdsstaten.
”Hvis ikke erhvervsdeltagelsen havde været så høj, skulle skattesatserne have været væsentligt højere for at finansiere det nuværende velfærdsniveau,” siger han.
Andelen af befolkningen i arbejdsstyrken
Anm.: Top tre i OECD er opgjort som gennemsnittet for de tre lande med størst erhvervsdeltagelse. Top tre er opgjort for hver enkelt aldersgruppe. Det er derfor forskellige lande, der indgår i top 3 i de forskellige aldersgrupper. For de 60-64-årige er det Island, Sverige og New Zealand, der udgør top 3.
Kilde: OECD og Arbejdsmarkedskommissionens rapport, 2009
Den høje erhvervsdeltagelse betyder imidlertid også, at der ikke er mange reserver at tære på, når befolkningen ældes i de kommende år.
”Vi har allerede langt hen ad vejen hentet den økonomiske gevinst ved en høj erhvervsdeltagelse – og vi har allerede brugt pengene på det nuværende velfærdsniveau. Det skærper den udfordring, vi står over for i forhold til at finansiere velfærden fremover. Der er kun få reserver, der kan hentes ind i arbejdsstyrken,” siger Jan Rose Skaksen.
Reserve blandt de 60-64-årige
I én aldersgruppe er der dog en reserve. Det er blandt de 60-64-årige danskere, som har en langt lavere erhvervsdeltagelse end landene i OECD’s top tre.
Den lave danske erhvervsdeltagelse blandt 60-64-årige betyder, at den danske statskasse, alt andet lige, årligt går glip af omkring 27 mia. kr. Sagt med andre ord ville den danske stats råderum være ca. 27 mia.kr. større, hvis de 60-64-årige deltog på arbejdsmarkedet i samme omfang som de 60-64-årige i top tre landene i OECD.
27 mia. kr. er mere end dobbelt så meget som de årlige udgifter til politiet. Og det svarer til omkring halvdelen af udgifterne til folkeskolen eller en fjerdedel af udgifterne til sundhedsvæsnet.
Jan Rose Skaksen peger på efterlønnen som hovedforklaring på den lave erhvervsdeltagelse blandt 60-64-årige.
”Hvis erhvervsdeltagelsen skal op blandt de ældre, må man indskrænke efterlønnen. Alternativt skal man lokke de ældre til at blive på arbejdsmarkedet med andre metoder – for eksempel med en skattefritagelse eller en bonus,” siger han.
Ifølge Jan Rose Skaksen er problemet med f.eks. skattefritagelser og bonus, at det koster penge for staten. Derved høster man langtfra den fulde økonomiske gevinst ved højere erhvervsdeltagelse, når man bruger disse redskaber.
Hvor kommer de 27 mia. kr. fra? |
Hvis andelen af 60-64-årige danskere på arbejdsmarkedet stiger fra de nuværende 40 procent til 70 procent – som er gennemsnittet i de tre OECD-lande med størst erhvervsdeltagelse – betyder det ekstra skatteindtægter og sparede overførselsindkomster. Hvis 70 procent af de 60-64-årige blev på arbejdsmarkedet og kunne finde beskæftigelse i samme grad som de 55-59-årige, ville beskæftigelsen stige med mere end 90.000 personer. En person, der udskifter offentlig forsørgelse med beskæftigelse, bidrager, ifølge Finansministeriet, med i gennemsnit ca. 300.000 kr. ekstra til de offentlige kasser. Dermed vil 90.000 ekstra 60-64-årige i arbejde bidrage med ekstra indtægter til det offentlige på omkring 27 mia. kr. årligt. |
