Efter at der er skåret 22 uger af den periode, en borger maksimalt kan modtage supplerende dagpenge, er andelen af personer på ydelsen faldet markant.
I 2007 – før regelændringen – fik 13 procent af alle dagpengemodtagere supplerende dagpenge. I 2009 – efter regelændringen – var andelen næsten halveret til 7 procent.
Andel på supplerende dagpenge ud af alle på dagpenge, 1999-2009
Kilde: RAM
Note: Supplerende dagpenge er defineret som uger med udbetaling af dagpenge og fradrag fra arbejde. Andelen viser antal på supplerende dagpenge ift. alle ledige på dagpenge, 1999-2009, uge 1-42.
Regelændringen betyder, at personer på supplerende dagpenge nu tidligere bliver selvforsørgende.
Niels Westergård-Nielsen, professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, ser det markante fald i andelen af personer på supplerende dagpenge, som et resultat af stramningen af reglerne på området.
”Tallene viser, at når man ændrer reglerne, så ændrer folk adfærd. Skærer man i den periode, man maksimalt har ret til at modtage en ydelse, bliver ydelsen mindre attraktiv. Men højst sandsynligt vil det samtidig betyde, at der kommer relativt flere på andre ydelser,” siger Niels Westergård-Nielsen.
Fra 2008 til 2009, hvor der har været nedgang i konjunkturerne, er det faktiske antal af personer på supplerende dagpenge dog steget med omkring 20 procent mens varigheden af forløbene er faldet. Det samlede antal personer på dagpenge er mere end fordoblet i samme periode.
Offentlige område
Det er især på det offentlige område, at der er sket et fald i andelen af personer på supplerende dagpenge.
I 2007 - inden reglerne blev strammet – var brugen af supplerende dagpenge særligt udbredt i a-kasser, der retter sig mod ansatte i den offentlige sektor. Det er f.eks. pædagogernes a-kasse og FOA’s a-kasse.
I 2009 – efter regelændringen – er det største absolutte fald i brugen af supplerende dagpenge sket i offentligt rettede a-kasser.
Andel på supplerende dagpenge ud af alle på dagpenge fordelt på a-kasser, 2007 og 2009
Kilde: RAM
Note: Supplerende dagpenge er defineret som uger med udbetaling af dagpenge og fradrag fra arbejde. Andelen viser antal på supplerende dagpenge ift. alle ledige på dagpenge, 2007 og 2009, uge 1-42.
Ifølge Niels Westergård-Nielsen er det tankevækkende, at det netop er de a-kasser, der er domineret af offentligt ansatte, som har gjort brug af supplerende dagpenge.
”Man kan have den mistanke, at årsagen er, at de offentlige budgetter ikke har kunnet klare beskæftigelse af hele arbejdsstyrken på det pågældende arbejdssted,” siger Niels Westergård-Nielsen.
Om supplerende dagpenge |
Med den politiske Aftale om en jobplan fra februar 2008 blev reglerne for at modtage supplerende dagpenge ændret. Regelændringen indebar i hovedtræk: At retten til supplerende dagpenge blev afkortet fra, at en person maksimalt kan modtage supplerende dagpenge i 52 uger inden for en periode på 70 uger til, at en person nu maksimalt kan modtage supplerende dagpenge i 30 uger inden for en periode på 104 uger. At alle, uanset ansættelsesform, bliver omfattet af en tidsbegrænsning på, hvor længe de må modtage supplerende dagpenge. De supplerende dagpenge dækker forskellen mellem det antal timer, man arbejder, og fuld tid. Arbejder man f.eks. 27 timer, kan man få supplerende dagpenge for 10 timer. Personer, der arbejder mere end 29,6 timer pr. uge (4 hele dage) kan ikke få supplerende dagpenge. |
