I 2008 var godt 40.000 unge på offentlig forsørgelse i mere end halvdelen af tiden. For knap 20.000 af disse unge var der tale om endnu et år i samme situation. De var nemlig også forsørget af det offentlige det meste af tiden i 2007 og 2006.
Unge på offentlig forsørgelse i mindst 26 uger om året
| I alt | |
|---|---|
| Seneste år (2008) | 42.040 |
| Seneste 2 år i træk (2007-2008) | 26.729 |
| Seneste 3 år i træk (2006-2008) | 19.372 |
Note: Tabellen følger årgang 1979-1987 i årene 2006-2008. Tallene viser, hvor mange unge, der var på offentlig forsørgelse i mere end 26 uger i 2008, og hvor stor en del af dem, der også var offentligt forsørgede i mere end 26 uger i hvert af de foregående år. SU, barsel og førtidspension indgår ikke som offentlig forsørgelse.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM
Der var i alt knap 120.000 unge, der var på offentlig forsørgelse på et eller andet tidspunkt i løbet af året i 2008. Knap 20.000 eller 17 procent af disse unge havde været på offentlig forsørgelse de meste af tiden i løbet af året i tre år i træk.
Den lange periode på ydelse dækker ikke over, at de unge er uden arbejdsevne. Ingen har i perioden modtaget varige ydelser som for eksempel førtidspension.
Hvis de unge, der modtog førtidspension, også indgik i beregningerne, ville antallet af unge, der har været forsørget af det offentlige det meste af tiden de seneste tre år, være oppe på godt 27.000.
Dårlig start på voksenlivet
Lars Andersen, der er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er meget foruroliget over tendensen.
”Det er en katastrofe. De unge får den dårligst tænkelige start på arbejdslivet. Sandsynligheden for, at de unge senere får fast tilknytning til arbejdsmarkedet, er meget lille. Det har store konsekvenser for den unge, og det koster samfundet enormt mange penge”, siger Lars Andersen.
Han mener, at forklaringen på, at de unge hænger fast i offentlig forsørgelse, er, at de har en række kompetenceproblemer.
”De unge mangler både personlige og faglige kompetencer. De har typisk ingen uddannelse og har generelt dårlige erfaringer med skolevæsenet. Udover det har de typisk også en række sociale problemer, der ofte bunder i en problematisk opvækst. Det påvirker deres syn på samfundet og deres rolle heri”, siger Lars Andersen.
Uddannelse er løsningen
Det er afgørende for de unge, at de tilegner sig kompetencer for at undgå, at de ender i længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet. Lars Andersen mener, at de både skal styrkes fagligt og socialt.
”De unge, der typisk mangler uddannelse, skal have et tilbud, der sikrer, at de kommer i arbejde. En mulig model kunne være et jobtilbud kombineret med uddannelsesforløb. Det er vigtigt at tænke i alternative uddannelsestilbud til disse svage unge, og samfundet må ikke slippe taget i dem,” siger Lars Andersen.
Tendensen hænger ved
Har man som ung haft offentlig forsørgelse som primær indtægt tre år i træk, er de videre udsigter på arbejdsmarkedet ikke lyse.
Undersøgelser af tidligere ungdomsårgange viser, at mange langvarigt forsørgede bliver ved med at hænge fast i systemet. Størstedelen af dem modtager også offentlig forsørgelse i hovedparten af tiden i de efterfølgende år.
Lars Andersen mener, at det er afgørende, at der sættes ind i forhold til de sociale barrierer, de unge har i forhold til det omgivende samfund.
”De unge skal ikke alene opkvalificeres i forhold til uddannelse og erhvervserfaring. Det skal ske i kombination med, at der tages hånd om deres sociale problemer. På den måde kan flere unge gå fra at være samfundsøkonomiske nettomodtagere til nettobidragere”, siger Lars Andersen.
