En nedsat funktionsevne behøver på ingen måde at være en varig hindring for at arbejde. Der er nemlig gode chancer for, at funktionsevnen bliver bedre – eller måske genvindes helt. Det viser en ny undersøgelse, SFI har foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen, hvor en række danskere, der havde en funktionsnedsættelse i 1995, er blevet undersøgt igen i 2008.
Funktionsnedsættelsen er forbedret for næsten hver anden person, og hver fjerde har helt genvundet funktionsevnen.
Personernes helbredstilstand i 2008 i forhold til 1995
| Procent |
Funktionsnedsættelse er væk | 26 |
Funktionsevne er forbedret, men er stadig nedsat | 20 |
Funktionsevnen er uændret | 8 |
Funktionsevnen er dårligere | 46 |
I alt | 100 |
Kilde: Personer med handicap: Helbred, beskæftigelse og førtidspension 1995-2008, SFI, 2009.
Undersøgelsen fra SFI tyder på, at også førtidspensionister med tiden får en bedre funktionsevne. Undersøgelsen indikerer, at knap en ud af tre, der modtog førtidspension i 1995, havde forbedret deres funktionsevne i 2008.
Ifølge Jørgen Søndergaard, formand for Arbejdsmarkedskommissionen, skal man derfor være varsom med at tilkende varige ydelser, som for eksempel førtidspension, selvom arbejdsevnen aktuelt er nedsat.
”Undersøgelsen viser ret klart, at en nedsat arbejdsevne på et givent tidspunkt ikke er ensbetydende med, at man har nedsat arbejdsevne resten af livet. Netop derfor skal førtidspension reserveres situationer, hvor sagsbehandleren er sikker på, at arbejdsevnen aldrig vender tilbage”, siger Jørgen Søndergaard.
Arbejdsmarkedskommissionen anbefaler et flerårigt udviklingsforløb for potentielle førtidspensionister. Det skal sikre, at førtidspension kun tilkendes personer, der aldrig vil kunne genvinde arbejdsevnen.
Hold kontakten til arbejdsmarkedet
Det er særligt vigtigt, at man ikke slipper kontakten til potentielle førtidspensionister, når det nu er dokumenteret, at mange får en bedre funktionsevne med tiden, mener Jørgen Søndergaard.
”Hvis de personer, der havde en nedsat funktionsevne i 1995, var blevet tildelt førtidspension, havde de været overladt til sig selv uden kontakt til arbejdsmarkedet. Selv en lille kontakt med arbejdsmarkedet udvikler ofte arbejdsevnen”, siger Jørgen Søndergaard.
Psykiske lidelser forbedres særligt ofte
Undersøgelsen viser desuden, at især unge og personer med psykiske handicap med tiden får en bedre funktionsevne.
Alligevel bliver en voksende andel af nytilkendte førtidspensioner givet på grund af psykiske lidelser. Mere end 80 procent af nytilkendelserne til de unge i alderen 20-29 år er psykisk betingede, viser tal fra Ankestyrelsen.
”Når det nu er dokumenteret, at netop psykiske lidelser særligt ofte forbedres over tid, viser det med al tydelighed vigtigheden af, at regler og praksis for tilkendelse af førtidspension og fleksjob bliver strammet op”, siger Jørgen Søndergaard.
Om undersøgelsen |
Undersøgelsen er lavet af SFI for Arbejdsmarkedskommissionen. Der indgår 394 personer, heraf 50 på førtidspension, som havde en målelig nedsat funktionsevne i 1995. Gruppen er blevet interviewet i 1995 og igen i 2008, hvor de har besvaret over 100 spørgsmål, om hvad de magter fysisk og psykisk. Spørgsmålene afdækker syv forskellige handicapdimensioner: Ben, arme, hænder, fingre, syn, hørelse, adfærd og intellekt. |
