Hvis der i Danmark er 100.000 ledige, er det let at forfalde til opfattelsen af, at 100.000 mennesker sidder hele året og venter på et arbejde.
Men sådan er det ikke. En ny analyse viser, at der bag et hvilket som helst ledighedstal gemmer sig et enormt antal bevægelser ind og ud af job.
I 2008 var ledigheden relativt lav. Knap 70.000 personer i starten af året og det samme hen mod slutningen. Bag de 70.000 ledige gemmer sig imidlertid knap 300.000 nye forløb, og også lidt under 300.000 ledighedsforløb, der sluttede i løbet af året.
Bevægelser ind og ud af ledighed, 2008
Note: Tabellen viser antal a-dagpengemodtagere ved årets start og slut samt antal påbegyndte og afsluttede forløb i løbet af året. En person kan påbegynde og afslutte flere forløb inden for et år.
Kilde: Jobindsats.dk.
Tilbage i 2004 var ledigheden relativt høj. Den lå i underkanten af 200.000 både ved indgangen til og udgangen af året. Men det var på ingen måde de samme 200.000 mennesker, der hang fast i løbet af året. Knap 600.000 nye forløb startede i løbet af året, og små 600.000 sluttede.
Bevægelserne ind og ud af ledighed er altså meget store. Det er kun de færreste, der forbliver i ledighed i længere perioder. Derimod er ledighed noget der – hvert eneste år – berører et stort antal mennesker i en kortere periode.
Tallene viser, at det på ingen måde er håbløst at finde job trods krise. Det mener Torben M. Andersen, der er professor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Velfærdskommissionen.
”Selv når konjunktursituationen er dårlig, kan de fleste forlade ledighed. Der er stadig stor jobomsætning. De dårligere tider betyder dog, at det kan tage lidt længere tid før jobsøgningen bærer frugt. Det ved vi fra tidligere lavkonjunkturer,” siger Torben M. Andersen.
Torben M. Andersen peger på, at ventetid ikke er det eneste, som ledige må indstille sig på i dårligere tider.
”Ledige må, i nogle tilfælde, nedjustere forventningerne til indholdet i et nyt job. Det kan for eksempel gælde lønkrav eller arbejdstid. Det kan også være nødvendigt at opgive ønsket om at blive i den branche, hvor man sidst havde job,” siger han.
Ikke kun de ledige skal indstille sig på nye tider. Det gælder også jobcentrene.
”Under højkonjunkturerne var det primært marginaliserede, der havde længerevarende ledighed. Her var jobcentrets opgave at overvinde de barrierer, der stillede sig i vejen for et job – hvad enten det var misbrugsproblemer, manglende danskkundskaber eller noget helt tredje,” siger Torben M. Andersen.
”Situationen er anderledes nu. Nu befinder nogle sig i ledighedskøen, selvom kompetencer og erfaring er i orden. Der er ikke så meget brug for en socialfaglig indsats i forhold til denne gruppe. Derimod er der brug for at hjælpe med at sætte et realistisk forventningsniveau i forhold til et kommende job,” siger Torben M. Andersen.
Arbejdsmarkedsstyrelsens
nyhedsbrev om beskæftigelse
