Hvis ens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, kan man blive visiteret til et fleksjob, hvor man arbejder mindre intensivt, men stadig får fuld løn. Det offentlige betaler halvdelen eller to tredjedele af ens løn, mens arbejdsgiveren betaler resten.
Næsten 15 procent af fleksjobberne får et løntilskud fra det offentlige, der er større end 190.000 kr. Det vil sige, at det beløbsmæssigt overstiger satsen for en enlig førtidspensionist.
De 5 procent højestlønnede i fleksjob tjener i gennemsnit knap 490.000 kr. årligt, hvoraf løntilskuddet udgør cirka halvdelen.
Samlet årlig løn for fleksjobansatte inklusiv løntilskud
Note: Figuren viser, at f.eks. de 5 procent højestlønnede fleksjobbere i gennemsnit har en årlig indkomst på cirka 490.000 kr. Opgørelsen er fra 2006 og er inklusiv pension, opregnet til fuldtidsbeskæftigede i 2009-niveau. Den gennemsnitlige tilskudsprocent på 52 er anvendt på hele lønfordelingen. De 5 procent lavestlønnede er udeladt på grund af usikkerhed i data.
Kilde: Lovmodellen og egne beregninger
Fleksjobbere i de job med højest løn, får også de største tilskud, da tilskuddets størrelse primært bestemmes af lønnen og dernæst den tilbageværende arbejdsevne.
Formanden for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard mener, at det er et problem.
”Fleksjobordningen er skruet sådan sammen, at den ikke i tilstrækkelig grad afspejler den enkeltes arbejdsevne. Ofte vil det være sådan, at arbejdsevnen er mest nedsat hos nogle af de lavestlønnede grupper, men de største tilskud gives alligevel til de højestlønnede”, siger han.
Fleksjobbere er langt mere ledige end andre. Omkring 10.000 af de personer, der er visiteret til et fleksjob, er ledige og modtager ledighedsydelse. Det svarer til cirka 20 procent.
Ifølge Jørgen Søndergaard kan årsagen til den høje ledighed blandt andet være, at som fleksjobordningen er indrettet i dag, hænger det ikke økonomisk sammen for en arbejdsgiver at ansætte de svageste. I dag ender denne gruppe efter en periode ofte på førtidspension.
”Arbejdsgiverne skal altid betale minimum en tredjedel af lønnen. Det betyder, at den fleksjobvisiterede skal kunne arbejde minimum 12 timer om ugen, før arbejdsgiveren får den arbejdsmængde, han betaler løn for. De svageste, som ikke magter at arbejde svarende til 12 timer på ”fuld kraft” om ugen, har derfor ringe chancer for et fleksjob. Også fleksjobvisiterede, der rent faktisk kan arbejde over 12 timer ugentligt kan have svært ved at finde et fleksjob. Det skyldes at tilskuddet og dermed arbejdsgiverens udgift ikke er tilstrækkeligt knyttet til, hvor meget personen kan arbejde,” siger han.
Jørgen Søndergaard mener, at ordningen sagtens kan ændres, så den tilgodeser fleksjobbere med mest nedsat arbejdsevne uden at blive dyrere.
”En del fleksjobbere modtager langt højere tilskud end for eksempel satsen for en enlig førtidspensionist. Hvis man skruede ned for tilskuddet til de højestlønnede, ville der være mulighed for at give større tilskud til dem med lavest løn og mest nedsat arbejdsevne. Ordningen ville dermed i højere grad komme personer med en betydelig nedsættelse af arbejdsevnen til gode, uden at den blev dyrere,” uddyber Jørgen Søndergaard.
Fleksjobordningen |
Man kan blive ansat i et fleksjob, hvis ens arbejdsevne vurderes at være varigt og væsentligt nedsat. Fleksjobbet kan være på nedsat tid eller på fuld tid med nedsat intensitet. Lønnen svarer normalt til fuld tid. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen, men får et tilskud fra det offentlige. Tilskuddet svarer til halvdelen eller to tredjedele af den mindste overenskomstmæssige løn på området, afhængigt af fleksjobberens arbejdsevne. Hvis lønnen overstiger 429.000 kr. om året eksklusiv pension, gives der ikke tilskud til den del af lønnen, der ligger udover 429.000 kr. |
