Analysen viser, at unge, der har haft et fritidsjob i alderen 14-19 år har større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, end unge der ikke har haft et fritidsjob.
Det gælder for danske unge – men det gælder i særlig grad for unge med indvandrerbaggrund. Hos denne gruppe stiger sandsynligheden for at få en erhvervsfaglig uddannelse markant mere end for danskere.
Indvandrere, der har haft et fritidsjob, får mere end tre gange så ofte en erhvervsfaglig uddannelse som indvandrere uden fritidsjob. Danskere med fritidsjob får uddannelsen omkring dobbelt så ofte som danskere uden. Noget tyder altså på, at der kan være særligt gavnlige effekter af fritidsjob for indvandrere.
Fritidsjob giver viden om arbejdsliv
Lars Olsen, der er forfatter og foredragsholder og særligt beskæftiger sig med unge og uddannelsessystemet, mener, at et fritidsjob er med til at give de unge særlige kompetencer, de kan bruge i uddannelsessystemet.
”Fritidsjob er med til at give de unge nogle kompetencer og erfaringer, som de 14-19-årige ikke får i uddannelsessystemet. På en meget praktisk måde lærer de blandt andet at være omhyggelige, møde til tiden og at indgå i et praktisk fællesskab med andre. For nogle giver fritidsjobbet også nogle succesoplevelser – de oplever, at der er noget, de er gode til”, siger Lars Olsen.
Personer, der har haft fritidsjob som teenager, vil oftere gennemføre en uddannelse
| Indvandrere og efterkommere | Etniske danskere |
Erhvervsfaglig uddannelse | 3,3 gange oftere | 1,8 gange oftere |
Kort videregående uddannelse | 2,1 gange oftere | 2,1 gange oftere |
Mellemlang videregående uddannelse | 2,2 gange oftere | 2,1 gange oftere |
Lang videregående uddannelse | 1,4 gange oftere | 1,6 gange oftere |
Kilde: ’Fra fritid til job’, Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2009
Note: Tabellen viser ændringer i sandsynligheden for at have en uddannelse indenfor de fire uddannelseskategorier for personer, der har haft et fritidsjob, sammenlignet med de, der ikke har haft ét.
De ekstra kompetencer og erfaringer kan være særligt vigtige for indvandrere, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse og ikke kender noget til det danske arbejdsmarked – måske fordi deres forældre er uden job.
”Unge med indvandrerbaggrund indgår via fritidsjobbet i et »dansk« fællesskab. Der tales dansk, og de unge lærer nogle af de ofte uudtalte spilleregler, der er på en dansk arbejdsplads. Dermed bliver de også bedre til senere at klare kravene på en lære- og praktikplads”, siger Lars Olsen.
For dem, der har anden etnisk baggrund og ikke er særlig bogligt orienterede, betyder fritidsjobbet desuden succesoplevelser, som det kan være svært at få i uddannelsessystemet.
”Kravene i uddannelsesverdenen bygger tit på en abstrakt logik – du skal lave en opgave eller læse lektier, fordi så bliver du dygtig og kan få en uddannelse. Det er en logik, der er uforståelig for en del unge. Her er logikken i arbejdslivet mere håndfast og konkret: Du skal tømme båndet ved flaskeautomaten, ellers går maskinen i stå – og folk kan ikke komme af med deres flasker. Denne konkrete og håndfaste logik er særlig vigtig for dem, der har svært ved at afkode kravene i uddannelsesverdenen”, siger Lars Olsen.
