Afghaneres beskæftigelse indhenter øvrige indvandreres

Nr. 14, 4. marts 2009

Afghanere i Danmark er blandt dem, der har haft allerstørst glæde af de seneste års stigning i beskæftigelsen. I 2007 var fem ud af ti afghanere i job. Tilbage i 2001 var det færre end to ud af ti.

De knap 7.000 voksne indvandrere og efterkommer fra Afghanistan kommer fra et af verdens mest krigshærgede lande. For blot seks år siden var færre end en femtedel i beskæftigelse. Men siden da har afghanere haft så stor beskæftigelsesfremgang, at de nu i høj grad ligner andre ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

I 2007 var det nemlig 47 procent af afghanerne, der var i beskæftigelse. Det er tæt på niveauet blandt øvrige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, hvor 55 procent var i beskæftigelse.

Det er – som nævnt – en markant udvikling på ganske få år. Tilbage i 2001 var under 20 procent af afghanerne beskæftigede. Det var langt under niveauet på 46 procent blandt de øvrige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. 

Andel af indvandrere i job

 

Note: Tallene omfatter både indvandrere og efterkommere i alderen 16-64 år.
Kilde: Specialkørsel fra Integrationsministeriet på RAS-statistikken.

Ifølge dansk-afghanske Asma Barlian, der er bestyrelsesmedlem i den danske Afghanistankomite, er der en god forklaring på, at beskæftigelsen blandt afghanere startede på et meget lavt niveau.

”Lige efter årtusindskiftet voksede antallet af dansk-afghanere i alderen 16-64 år meget kraftigt. Og det varer noget tid inden nyankomne finder fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger Asma Barlian.

Asma Barlian er glad for, at afghanerne nu klarer sig næsten lige så godt som andre indvandrere. Og hun er ikke i tvivl om, at afghanerne vil klare sig endnu bedre fremover.

”Afghanere har ikke så store kulturelle udfordringer som en del andre indvandrernationaliteter. Vi har for eksempel ikke tradition for et fastlåst kønsrollemønster, hvor kvinderne skal gå hjemme,” siger Asma Barlian.

Hun tilføjer, at hun også tror, at det har betydning for beskæftigelsesudviklingen, at mange afghanske indvandrere tidligere har været en del af den afghanske bybefolkning.

”Det er klart en fordel for integrationen, hvis man i sit hjemland boede i en storby med tradition for uddannelse. Så er det nemmere at lære at begå sig i det danske samfund,” siger Asma Barlian.

Også andre nationaliteter rykker

Ikke kun afghanere havde en meget lav beskæftigelse i 2001. Det gjaldt for eksempel også somaliere og irakere.

Indvandrere fra disse to lande udgør sammen med afghanerne omkring 15 procent af indvandrerne fra ikke-vestlige lande.

Ser man på de nævnte nationaliteter under ét, var 19 procent i job i 2001. En andel, der var steget til 39 procent i 2007. Denne beskæftigelsesstigning er markant større end den samlede stigning for ikke-vestlige indvandrere.

Dermed tegner der sig et mere generelt billede af, at de beskæftigelsesmæssigt svageste indvandrernationaliteter i højere grad kommer til at ligne andre ikke-vestlige indvandrere. 

Definition af beskæftigelse

I Danmarks Statistiks Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er man defineret som beskæftiget, blot man har én times beskæftigelse i den sidste uge i november det foregående år. Man defineres altså som værende beskæftiget i 2007, hvis man har været beskæftiget i mindst én time i den sidste uge af november 2006.

RAS-statistikken er omlagt, så der er et mindre databrud i 2003. Databruddet betyder, at den samlede beskæftigelse faldt med omkring 0,5 procent.