Det er en myte, at indvandrere ikke får så meget ud af at uddanne sig. Hvis de vel at mærke har fået deres eksamensbevis i Danmark.
Ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at det økonomiske afkast af at tage en uddannelse – stort set – er det samme for danskere og for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
I undersøgelsen er der fokuseret på, hvor meget man i gennemsnit tjener mere end en ufaglært, hvis man har den ene eller anden uddannelse. Resultatet er, at det, uanset uddannelseslængde og oprindelsesland, kan betale sig at tage en uddannelse. Beregningerne af den gennemsnitlige ekstrafortjeneste er korrigeret for forskelle i køn, alder og erhvervserfaring.
I forhold til en ufaglært står timelønnen for f.eks. en akademisk uddannet indvandrer på plus 66 procent. En tilsvarende dansker tjener til sammenligning 70 procent mere end den ufaglærte. De danske akademikere får altså kun marginalt mere ud af uddannelse end indvandrerne.
Faglærtes gevinst ved uddannelsen er noget mindre, men her viser det sig faktisk, at indvandrerne har en lille ekstragevinst i forhold til de danske kolleger. Mens danske faglærte tjener otte procent ekstra i forhold til ufaglærte, så tjener indvandrerne ti procent ekstra.
Timeløn for uddannede i forhold til ufaglærte, forskel i procent
Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, nyhedsbrev november 2008.
Note: Timelønnen måles som SMAL-fortjenesten. Det vil sige lønnen ekskl. genetillæg, løn under sygdom og personalegoder m.v. Timelønnen er opgjort for 30-55-årige i 2006. Timeløn måles i forhold til personer af samme etnicitet, der kun har gennemført grundskole. Timelønnen er korrigeret for forskelle i køn, alder og erhvervserfaring. Ikke-vestlige indvandrere, der kun har gennemført grundskole, har en timeløn på 99 procent af niveauet for en tilsvarende dansker.
Forsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført undersøgelsen.
Hun forklarer, at der fortsat er lønforskelle mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med samme uddannelsesniveau.
”Selv om afkastet af uddannelse er det samme, vil der forsat være forskel mellem den løn danskere og indvandrere med samme uddannelse rent faktisk får udbetalt. Det skyldes især, at danskere i gennemsnit er ældre og har større erhvervserfaring end indvandrere. Derfor er den gennemsnitlige dansker længere fremme i sit karriereforløb end den gennemsnitlige indvandrer – og derfor får danskeren en højere løn,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.
Kun danske uddannelser
Er den ikke-vestlige indvandrer uddannet i hjemlandet, er afkastet af uddannelsen kun godt halvt så stort, som hvis uddannelsen er taget i Danmark. En lang videregående uddannelse giver for eksempel kun en timeløn, der er 40 procent over den ufaglærtes løn.
Ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen kan det forlede den unge generation til at tro, at uddannelse ikke kan betale sig.
”Hvis unge indvandrere for eksempel ser deres økonomuddannede far arbejde som rengøringsassistent, kan de let komme til at konkludere, at uddannelse ikke giver højere løn,” siger hun.
”Derfor er det vigtigt at fortælle de unge, at de skal sammenligne sig med en dansk økonom. De unges muligheder på arbejdsmarkedet kan forventes at ligne den danske økonoms – ikke deres fars. At uddannelsen er taget i Danmark har langt større betydning for lønnen end etniciteten,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.
Når afkastet af en udenlandsk uddannelse kun er godt halvt så stort, kan det skyldes usikkerhed om, hvilke kvalifikationer der reelt er i en udenlandsk uddannelse. Det fortæller afdelingsleder Yvonne Pedersen fra uddannelseskontoret i Danmarks Statistik.
”Når vi laver statistik for udenlandske uddannelser, ser vi blandt andet på uddannelsens længde – vi vurderer som sådan ikke kvaliteten. Hvis en person angiver at være ingeniør, vurderer vi på basis af oplysning om uddannelsens længde, oprindelsesland, personens alder ved uddannelsens afslutning, samt en række andre faktorer, om der rent faktisk er tale om en lang videregående uddannelse,” siger hun.
”Vi laver som sådan ikke en kvalitetsvurdering af den enkelte uddannelse. Vi kan ikke vurdere, om én bestemt uddannelse i Irak har samme niveau som en tilsvarende uddannelse i Danmark,” siger Yvonne Pedersen.
Yvonne Pedersen fortæller videre, at opgørelsen af medbragt uddannelse ikke er helt lige så sikker som de danske uddannelsesoplysninger, fordi den er baseret på indvandrernes egen angivelse.
”Med de danske uddannelser kan vi i vores registre se, om folk rent faktisk har fuldført en uddannelse på universitetet. Når vi ser på de udenlandske uddannelser, har vi ikke registre. Her har vi udelukkende et spørgeskema, hvor indvandrere selv angiver deres uddannelsesniveau. Spørgeskemaet er dog udformet på en måde, der væsentligt minimerer risikoen for, at nogle kan gøre deres uddannelse lidt højere end den reelt er,” siger Yvonne Pedersen.
