Beskæftigelsesfremgangen i det seneste årti har i særlig grad trukket flere ikke-vestlige indvandrere ind på arbejdsmarkedet. SÅ mange, at de tegner sig for 49 procent af væksten i beskæftigelsen siden 1997. Det skal ses i lyset af, at kun seks procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
At beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget så meget, skyldes to forhold. For det første er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kommet til at fylde mere i befolkningen siden 1997. For det andet har de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i højere grad fået job.
Var tilknytningen til arbejdsmarkedet ikke blevet forbedret, ville beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere kun være steget med 33.000 personer. Resten af væksten – nemlig knap 40.000 personer – skyldes, at en større andel er kommet i arbejde.
Beskæftigelsesvækst for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Note: Personer i alderen 16-64 år.
Kilde: Jobindsats.dk
Tilbage i 1997 var kun 36,1 procent af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alderen 16-64 år i beskæftigelse. I 2007 var tallet steget til 54,7 procent.
Personer med dansk oprindelse har dog stadig en markant højere beskæftigelse. Her arbejdede 78,7 procent af de 16-64-årige i 2007.
Ifølge Torben Tranæs, der er forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, vil det også i fremtiden være sådan, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere driver væksten i beskæftigelsen. Uden dem vil beskæftigelsen, ifølge forskningschefen, direkte falde.
”I fremtiden vil der færre personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder. Samtidig er det næppe muligt at hæve beskæftigelsesfrekvensen nævneværdigt for denne gruppe. Derfor vil antallet af beskæftigede danskere formentlig falde i de kommende år,” siger han.
Antallet af beskæftigede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere vil derimod, ifølge Torben Tranæs, fortsætte med at stige.
”For det første bliver der flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder i de kommende år. For det andet er det sandsynligt, at beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere stiger yderligere,” siger han.
Torben Tranæs understreger, at man næppe skal forvente, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere nogensinde får helt samme beskæftigelsesfrekvens som danskere.
”Personer, der er her som flygtninge, og som er ødelagt af krig, har en lav beskæftigelse, og det vil de nok også have i fremtiden. Det samme gælder personer, der lige er kommet til Danmark,” siger Torben Tranæs.
Beskæftigelsen kunne være højere
På landsplan er der en forskel i beskæftigelsesfrekvens på 24 procentpoint mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men nogle steder i landet er forskellen meget mindre.
Det gælder for eksempel i en række jobcentre på den københavnske vestegn med mange ikke-vestlige indvandrere.
Top ti over jobcentre med mindst beskæftigelsesefterslæb for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Jobcenter | Efterslæb, procentpoint |
Hedensted | 14 |
Vallensbæk/Ishøj | 15 |
Vejen | 15 |
Hvidovre | 16 |
Brøndby | 17 |
Albertslund | 17 |
Struer | 17 |
Horsens | 17 |
Billund | 18 |
Glostrup | 18 |
Hele landet | 24 |
Kilde: Jobindsats.dk
Der vil være store beskæftigelses-gevinster, hvis alle jobcentre kom på niveau med de bedste. Kunne man på landsplan nedbringe beskæftigelses-efterslæbet til eksempelvis 17 procentpoint, ville beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere være næsten 16.000 personer højere.
Definition af beskæftigelse |
I Danmarks Statistiks RAS-statistik er man defineret som beskæftiget, blot man har en times beskæftigelse i den sidste uge i november det foregående år. Man defineres altså som værende beskæftiget i 2007, hvis man har været beskæftiget i sidste uge af november 2006. RAS-statistikken er omlagt, så der er et mindre databrud i 2003. Databruddet betyder at den samlede beskæftigelse faldt med omkring 0,5 procent. |
