Danmark har fjerdeflest unge med videregående uddannelse i EU

Nr. 9, 1. oktober 2008

Det danske uddannelsesniveau er blandt de højeste i EU. Kun i Irland, Belgien og Frankrig har en større andel af de unge en videregående uddannelse.

Danmark er ét af kun fire lande i EU, hvor mere end 40 procent af de 25-34-årige haren videregående uddannelse.  

Andel af 25-34-årige med videregående uddannelse, 2006


Kilde: OECD, Education at a glance 2008.
Note: Følgende EU-lande er ikke med I OECD-statistikken: Letland, Litauen, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Malta.

Alle uddannelser, der ligger udover ungdomsuddannelserne tæller som videregående. Med i statistikken er derfor både personer med korte videregående uddannelser som for eksempel tand­plejere, personer med mellemlange videregående uddannelser som for eksempel pædagoger og personer med lange videregående uddannelser som for eksempel jurister og læger.

Bedre uddannede end de ældre

Danske 25-34-årige er i gennemsnit bedre uddannede end deres forældre. Blandt danske 55-64-årige er det således – ifølge OECD – under 30 procent, der har en videregående uddannelse, mens det som nævnt er godt 40 procent af danske 25-34-årige.  Det tyder klart på, at de nye generationer på arbejdsmarkedet er mere veluddannede end de foregående.

Velfærdskom­missionen viste med udgangspunkt i tal for 2002, at unge danskere ikke var bedre uddannede end de, der var 10-20 år ældre. Men nyere tal fra OECD tyder altså på, at de yngre generationer for alvor er begyndt at rykke fra de ældre.

Niels Egelund, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet glæder sig over, at det er lykkedes at løfte uddannelsesniveauet.

”Det har vi kæmpet for i mange år. Specielt har der de seneste tre-fire år været et øget politisk pres og en lang række initiativer for at mindske frafaldet og presse forsinkelserne ned. Det er positivt, hvis vi nu rent faktisk begynder at se virkningen af disse tiltag,” siger Niels Egelund.

Niels Egelund nævner opstramning af SU-reglerne som et af de tiltag, der allerede kan have haft en effekt. Effekten af andre tiltag vil først vise sig i de kommende år.

”Der er håb om, at andelen af de 25-34-årige med videregående uddannelse forsat vil stige fremover. Flere tiltag har endnu ikke haft tid til at virke. For eksempel er det først fra i år, at de studerende får lettere adgang til studierne, hvis de starter hurtigt efter deres ungdomsuddannelse. Det vil alt andet lige få flere til at blive hurtigere færdige med deres uddannelse,” siger Niels Egelund.