Konsekvenserne af at mangle en uddannelse er ikke noget, der går over. Gennem hele arbejdslivet er gruppen af personer uden en kompetencegivende uddannelse i gennemsnit omkring 20 procent point mindre beskæftiget end personer med en kompetencegivende uddannelse.
Mindrebeskæftigelse for personer uden kompetencegivende uddannelse, 2007
Kilde: Danmarks Statistiks (RAS-statistikken)
Note: Ikke-kompetencegivende uddannelser er grundskolen og gymnasiale uddannelser. Kompetencegivende uddannelser er erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
Mens 84,9 procent af personer med en kompetencegivende uddannelse er i job, gælder det således kun 64,8 pct. af personer uden en kompetencegivende uddannelse.
Ifølge Per Kongshøj Madsen, der er professor og leder af Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, kan det ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at unge får en kompetencegivende uddannelse.
”Man må sige, at tallene understøtter det gamle mantra om, at det vigtigste for at klare sig på arbejdsmarkedet er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse, siger Per Kongshøj Madsen.”
Det er derfor foruroligende, at hver femte aldrig får en uddannelse, mener Per Kongshøj Madsen.
”Desværre ser det ud til, at det er meget svært, at sikre en uddannelse til alle. De seneste 10 år har det konstant været omkring hver femte i en ungdomsårgang, der hverken får en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse,” siger han.
Per Kongshøj Madsen peger på, at selve det, at straffen for manglende uddannelse fortsætter hele livet, sætter fokus på, at videre- og efteruddannelse bør målrettes de svageste.
”Vi er nok blandt de lande i EU, der bruger flest ressourcer på videre- og efteruddannelse. Man kunne have håbet, at det betød, at de, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, hentede ind på de uddannede i løbet af arbejdslivet. Men sådan er det altså ikke gået. Forklaringen er nok, at det i høj grad er dem, der har uddannelse i forvejen, der får efteruddannelsen,” siger han.
Han gør dog opmærksom på, at man endnu ikke har set effekten af overenskomsterne fra 2007. Her blev det besluttet at målrette en del af videre- og efteruddannelsen mod personer med svage uddannelsesforudsætninger.
Faldende ledighed lukker ikke hullet
Selvom de seneste års højkonjunktur og faldende ledighed har gavnet personer uden en kompetencegivende uddannelse, så har højkonjunkturen ikke gavnet dem mere end alle andre. De seneste 10 år har de nemlig konstant været omkring 20 procentpoint mindre i beskæftigelse end alle andre.
”Det er lidt overraskende. En række svage grupper er kommet mere i arbejde i de senere år. Men det drejer sig åbenbart om så små grupper, at det ikke flytter mærkbart på den samlede beskæftigelsesfrekvens. Den barske kendsgerning er, at skellet mellem dem, der er inde på arbejdsmarkedet, og dem der er udenfor, er næsten konstant,” siger Per Kongshøj Madsen.
