Nok er gennemsnitslevealderen i Danmark i løbet af bare ti år steget med to år – fra godt 76 år til godt 78 år. Men det har ikke haft afsmittende effekt på, hvornår i livet man får brug for og får tilkendt førtidspension. Tværtimod.
Over de seneste ti år er gennemsnitsalderen for nye førtidspensionister blevet stadig lavere. Den er faldet med næsten to år, nemlig fra ca. 48 år til ca. 46 år.
Så mens bedre behandlinger og bedre sundhedstilstand får levealderen til at stige, så bliver mennesker yngre og yngre, når de får tilkendt førtidspension. Og det er svært at finde argumenter for, at det skal være sådan, mener professor Torben M. Andersen, tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen.
”Det er lidt påfaldende, at førtidspensionsalderen falder. Vi må gå ud fra, at den fysiske nedslidning er mindre end for år tilbage”, siger han.
Konsekvensen af stigende levealder og faldende førtidspensionsalder er, at førtidspensionister i dag har udsigt til et længere liv på passiv forsørgelse end for bare få år siden. Afstanden mellem førtidspensionsalder og levealder er steget med fire år siden 1998.
Middellevetid og gennemsnitsalder ved nytilkendelse af førtidspension
Note: Ansøgningsalder er sat lig tilkendelsesalder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 1,6 måned i 2006
Middellevealderen er beregnet som gennemsnittet af middellevealderen for mænd og kvinder.
Note: I beregningerne er der taget højde for, at folkepensionsalderen er ændret i perioden.
Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen.
”Hvis vi alle sammen trækker os tilbage to år tidligere, selvom vi lever to år længere, bliver det vanvittigt dyrt. Det vil kræve massive offentlige besparelser eller skattestigninger”, siger Torben M. Andersen.
Torben M. Andersen ser den faldende førtidspensionsalder som en del af den generelle diskussion om levetid og tilbagetrækningsalder.
”Den faldende førtidspensionsalder forstærker en generel tendens i samfundet til faldende tilbagetrækningsalder. Den generelle tendens har man søgt at bremse med velfærdsforliget, hvor man regulerer efterløns- og folkepensionsalder op. På samme måde bør man bremse den faldende førtidspensionsalder”, siger Torben M. Andersen.
Ifølge ham bør man se nærmere på måden, hvorpå man tilkender førtidspension.
”En mulighed er at se på tidsbegrænsede tilkendelser, men man bør lave en kritisk gennemgang af alle kriterier for tilkendelse”, siger Torben M. Andersen.
Ændret praksis omkring tilkendelse kan være en del af forklaringen på de seneste ti års fald i førtidspensionsalderen.
Ifølge Bettina Post, der er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, skal en del af forklaringen nemlig søges i beskæftigelsessystemet, hvor kravene til rådighed er blevet strammet.
”Der skal rigtigt meget til før, man i dag kan få tilkendt en førtidspension. Men det er på den anden side klart, at de nye og skrappe krav til rådighed i både kontanthjælps- og sygedagpengesystemet betyder, at nogle førtidspensioneringer er blevet fremskyndet”, siger Bettina Post.
Hun mener, at der måske før i tiden var en tendens til, at man så tiden lidt mere an i forhold til, om der var mulighed for forbedringer på længere sigt.
”Men de skærpede krav betyder, at sagsbehandlerne er nødt til at anerkende, at der er folk, som er for syge til at klare de nye krav. Og så er førtidspensionering den eneste mulighed – uanset om der er tale om en ung eller en gammel”, siger Bettina Post.
