Et a-kassemedlem, der kommer i uddannelsesaktivering, er i job ca. to måneder i løbet af det første halve år efter endt aktivering. Til sammenligning er et medlem, der har været i privat løntilskud, i job ca. fire måneder.
Ifølge seniorforsker ved AKF, Lars Skipper, er der flere forklaringer på, hvorfor uddannelsesaktivering virker dårligere end privat løntilskud.
”De lediges udbytte af uddannelsesaktivering er slet ikke stort nok. Eksamensbeviset er måske det vigtigste for en ung nyuddannets jobmuligheder. Men det er fuldstændig misforstået at tro, at skolekundskaber er det vigtigste for en ledig på 42 år, som har en lang livserfaring at trække på,” siger Lars Skipper.
Ifølge ham skal den type ledige ud og vise arbejdsgiverne, at de sagtens kan indgå på en arbejdsplads, selvom de har været ledige i lang tid.
Desuden peger han på, at uddannelsesaktivering fastholder deltagerne i ledighed.
”De ledige søger ikke job i den periode, de sidder på skolebænken. Derimod er virksomhederne klar til at ansætte de ledige umiddelbart efter, de har været i løntilskud på en arbejdsplads,” siger Lars Skipper.
Faggrupper
Tendensen til, at privat løntilskud virker bedre end uddannelsesaktivering, er tydelig inden for alle faggrupper. Både blandt medlemmerne af akademikernes a-kasser og 3F.
F.eks. er de medlemmer af akademikernes a-kasser, som har været i uddannelsesaktivering, i job ca. 10 uger mindre det første halve år efter endt aktivering end dem, som har været i privat løntilskud.
Det undrer Lars Skipper, at alle a-kasser bruger uddannelsesaktivering.
”Alle undersøgelser viser, at uddannelsesaktivering ikke giver job.
Desuden er uddannelsesaktivering hammer dyrt, og man spilder både deltagernes tid og skatteborgernes penge,” siger han.
Privat løntilskud virker markant bedre end uddannelsesaktivering
Note: Uddannelsesaktivering dækker over uddannelse/opkvalificering; særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb; særligt opkvalificerende forløb; danskundervisning, særligt tilrettelagt danskundervisning; dansk som andet sprog og dansk som modersmål. Grupperingen af a-kasser følger Danmarks Statistiks gruppering.
Note: Selvforsørgelse omfatter udover beskæftigelse og anden selvforsørgelse også deltidsbeskæftigelse (min. 18,5 t/uge), SU-godkendte uddannelser, voksenlærlingeforløb og ferie fra beskæftigelse. Der måles kun på selvforsørgelsesuger efter aktiveringsforløb, der har varet minimum 4 uger.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger
Figuren viser det gennemsnitlige antal uger, hvor personerne i de forskellige a-kassegrupper er selvforsørgende et halvt år efter, at de har afsluttet henholdsvis uddannelsesaktivering eller privat løntilskud. F.eks. kan man se, at akademikere i uddannelsesaktivering er selvforsørgende i to måneder i løbet af det første halve år efter, at aktiveringen er afsluttet, mens akademikere i privat løntilskud er selvforsørgende i godt fire måneder.
