”Flere ting har sandsynligvis haft en effekt. Blandt andet det, at dagpengemodtagere fremover fuldtidsaktiveres efter to et halvt års ledighed. Indførelsen af starthjælpen har også haft effekt, ligesom der næppe er tvivl om, at indførelsen af matchgrupper hjælper jobcentrene i deres indsats,” siger Jens Lundsgaard.
Siden starten af dette årti er der foretaget en lang række ændringer af beskæftigelsespolitikken.
I 2002 blev starthjælpen indført. I 2003 kom den omfattende reformpakke Flere i Arbejde, hvor blandt andet kontanthjælps¬loftet blev indført, og hvor der blev lavet flere ændringer for modtagere af a-dagpenge. I 2005 gennemførte man Ny Chance til Alle, en særlig indsats for de passive start- og kontant¬hjælps¬modtagere. I 2006 kom velfærdsaftalen, der – udover at hæve tilbagetrækningsalderen – indeholdt en række ændringer af beskæftigelsespolitikken, bl.a. mere aktivitet og skrappe regler for, hvornår kommunerne kan få refusion fra staten.
Jens Lundsgaard peger på, at OECD’s bud på den såkaldte strukturledighed i Danmark udviser en faldende tendens. Strukturledigheden angiver, hvor langt et lands ledighed kan nå ned, før et pres på løn og priser vil få den til at stige igen. Hvis den falder, betyder det, at landet kan klare en lavere ledighed, uden at det fører til inflation.
”Som vi sagde i december 2007, så står vi i dag over for et betydeligt inflationspres. Men presset ville have været større med en højere strukturledighed. De mange nye tiltag har gjort arbejdsmarkedet smidigere, men det er svært at sætte præcise tal på, hvor meget,” siger Jens Lundsgaard.
Der er én central forklaringen på, at det er svært at give et helt præcist bud på, hvor meget strukturledigheden har bevæget sig: Nemlig, at der er tale om mange – små og store – ændringer af regler og procesorienterede tiltag.
”Hvis man havde valgt at forkorte den generelle dagpengeperiode eller sænke dagpengene, så ville vi kunne bruge vores internationale erfaringer til at sætte tal på effekten. Men det er ikke den vej, man er gået i Danmark. Man har taget alle mulige andre initiativer, som trækker i den rigtige retning, vi ved bare ikke præcist, hvor meget de tilsammen betyder,” siger Jens Lundsgaard.
Pix: Siden slutningen af 2005 har den faktiske ledighed i Danmark ligget under den strukturelle ledighed, som opgjort af OECD. OECD vurderer, at strukturledigheden er svagt faldende, og at den faktiske ledighed stadig vil ligge væsentligt under den strukturelle ledighed gennem både 2008 og 2009. Jo længere det står på, des større er risikoen for stigende lønninger og priser.
Strukturledigheden er det ledighedsniveau, der indebærer stabil pris- og lønudvikling i et samfund. Hvis den faktiske ledighed falder under dette niveau, bliver løn og priser presset op. Arbejdsmarkedsreformer kan sænke den strukturelle ledighed, f.eks. hvis de får ledige til at søge mere aktivt.
